Supermilliardærerne ændrer spillet: En æra med uanet indflydelse
I 1987 revolutionerede Forbes magasinet med udgivelsen af den første milliardærliste, der inkluderede 140 personer med en samlet formue på 295 milliarder dollar. På det tidspunkt toppede den japanske Yoshikai Tsutsumi listen som verdens rigeste person med en formue på 20 milliarder dollar.
I dag skinner iværksætteren Elon Musk som verdens rigeste mand med en formue på 419,4 milliarder dollar, hvilket er groft estimeret til at være 20 gange større end Tsutsumis formue dengang. Faktisk er det over to millioner gange mere end den gennemsnitlige nettoværdi af en amerikansk familie ifølge Altrata, et firma der analyserer globale formuer.
Den voldsomme stigning i antallet af globale milliardærer har ført til fremkomsten af en ny kategori af ultrarige individer – supermilliardærerne. Musk er en af blot 24 personer i verden, der kvalificerer sig til denne eksklusive betegnelse, defineret som personer med formuer på 50 milliarder dollar eller derover.
En eksplosion i antallet af supermilliardærer
I begyndelsen af februar udgjorde supermilliardærernes samlede formuer over 16 procent af alle milliardærers formuer ifølge Altrata, en voldsom stigning fra fire procent i 2014. Deres samlede nettoværdi beløb sig til 3,3 billioner dollar svarende til Frankrigs BNP. Blandt de 24 supermilliardærer var 16 centimilliardærer med formuer på mindst 100 milliarder dollar.
Denne stigning i antallet af supermilliardærer er samtidig sket i takt med en markant vækst i luksusmarkeder over hele verden, herunder boligmarkedet, hvor de ultrarige ejer en stor andel af luksusboligerne globalt.
Eksperter mener, at disse oplysninger afslører en tydelig adskillelse mellem de blot velhavende og de ultrarige, der tidligere udgjorde en underkategori, men nu har nået nye højder. Maya Imberg, analysechef hos Altrata, udtrykker forbløffelse over væksten i disse formuer og påpeger en markant udvikling blandt verdens milliardærer.
Techrevolutionen og dens indflydelse
Stigningen i antallet af supermilliardærer markerer en forandring i sammensætningen af verdens ultrarige ifølge eksperter. Tidligere dominerede industrikonger som John D. Rockefeller og Andrew Carnegie, men i dag tegner techmilliardærer sig for en betydelig del af supermilliardærkategorien.
Techmilliardærer som Musk, Jeff Bezos, Larry Ellison, Mark Zuckerberg og Steve Ballmer har opnået enorme formuer primært gennem aktiekurser og teknologiske fremskridt i deres virksomheder. Deres velstand er grundlæggende knyttet til aktiekurser og den fremtidige pengestrøm i de koncerner, de har grundlagt.
Dette adskiller sig markant fra tidligere generationer, hvor formuer blev opbygget gennem årtiers arbejde, mens techdrevne økonomier i dag gør det muligt for iværksættere at opnå enorme formuer på kort tid. Før Sam Bankman-Fried, stifter af FTX kryptovalutabørsen, blev anholdt i 2022, havde han opbygget en formue på 26 milliarder dollar inden han fyldte 30 år.
Ekspertise i skatteunddragelse
De teknologiske fremskridt i de seneste årtier har skabt en ny generation af milliardærer, men samtidig rejser det spørgsmål om økonomisk ulighed og politisk magt. Joseph Stiglitz, en nobelprisvindende økonom, påpeger lovgivningens manglende evne til at begrænse udviklingen af techmonopoler, og kritiserer supermilliardærernes ekspertise i skatteunddragelse.
Eksperter som Stiglitz og Luigi Zingales advarer om konsekvenserne af økonomisk ulighed, der kan føre til politisk ulighed og underminere samfundssolidariteten. Med en stigende koncentration af velstand på få hænder er det afgørende at overveje fremtidens velstandsfordeling og den økonomiske magt både i USA og globalt.
Derfor rejser det voksende antal supermilliardærer grundlæggende spørgsmål om samfundets struktur og kræver en nøje overvejelse af konsekvenserne af så stor rigdom koncentreret på så få hænder. Med techmilliardærernes stigende indflydelse bliver det afgørende at analysere, hvordan denne udvikling påvirker politik, medier og samfundet som helhed.
Der synes at være en uendelig vækst i antallet af supermilliardærer, og det er ikke utænkeligt, at vi inden for de kommende årtier vil opleve verdens første billionær i dollar. Alt er muligt i dagens techdrevne økonomi, og det rejser vigtige spørgsmål om fremtidens samfund og økonomiske udvikling.
