Okay, så Mette Frederiksen holdt en tale, der viser, hvorfor hun skal være vores statsminister. Hun snakker om EU og kaster kærlighed efter dem. Det er en stor forandring fra tidligere udtalelser, hvor hun kaldte fælles EU-gæld for “fuldstændig gak”. Nu er hun med på vognen og tror på, at EU-landene kan tage fælles ansvar. Det er vildt, ikke? Jeg mener, hvem havde troet det?
Det ser ud til, at Europa er ved at finde sammen og stå stærkere i en verden, der er ved at brænde sammen. Det er rart at se, at vi kan samle os om noget, ikke? Og Tyskland er også ved at tage skridt i den rigtige retning med deres digitaliserings- og moderniseringsminister. De er i gang med at smide de amerikanske tech-giganter på porten. Det er da ret sejt, hvis du spørger mig.
Der er også tale om, at Danmark skal være mere involveret i EU og NATO. Vi har allerede taget imod tusindvis af flygtninge fra Ukraine, og vi skal være klar til at tage endnu flere, hvis Trump sender dem vores vej. Det er jo bare at åbne døren, ikke? Samtidig bruger vi historiske summer på oprustning og hjælp til Ukraine. Det er godt at se, at vi træder til, når det virkelig brænder på.
Alt i alt ser det ud til, at vi danskere er ved at omfavne vores plads i den europæiske familie. Selvom det måske er en lidt dysfunktionel familie med pinlige onkler og sorte får, så er det vores familie. Og det er vigtigt, at vi tager vores plads i den. Så lad os smide vores navlepillende holdninger og snæversynethed og hoppe med på vognen. Det er trods alt vores fremtid, der er på spil.
Så ja, tak til Mette Frederiksen for at sætte fokus på dette. Lad os se, hvordan vi kan udvikle vores europæiske fællesskab og finde vores plads i det store billede. Det er vigtigt, ikke? Lad os stå sammen og løse udfordringerne, der kommer vores vej. Vi kan gøre det sammen, hvis vi tør.
