Tirsdag eftermiddag blev der smidt en pressemeddelelse ud af Finansministeriet med en overskrift, der ikke rigtig gav anledning til det store halløj. Men selvom det måske ikke virkede så spændende ved første øjekast, er det faktisk ret vigtigt for dansk økonomi og den politiske debat. For hvordan kan man egentlig diskutere, hvordan pengene skal bruges, hvis man ikke engang ved, hvor mange penge der er at gøre godt med?
Finansminister Nicolai Wammen (S) har derfor besluttet at skifte sin gamle regnemaskine ud, som han selv siger har været lidt bagud i forhold til udviklingen. Samtidig skal der laves en slags “eftersyn” af metoden, som ministeriet bruger til at beregne råderummet. Det forventes, at der kommer endnu en stor opjustering, med flere milliarder kroner som politikerne så kan slås om at prioritere. Men det handler ikke kun om penge. Det handler også om at fjerne tvivlen, der har hængt over regeringen i lang tid, om hvor godt det egentlig går med den danske økonomi.
Det har været lidt som at skyde med løst krudt at diskutere økonomien, når grundlaget hele tiden har ændret sig. I løbet af SVM-regeringens tid er det finanspolitiske råderum blevet justeret hele fire gange. Siden januar 2023 er tallet vokset med mere end 45 milliarder kroner. Men det er vigtigt at huske, at det ikke bare er penge, som regeringen kan tage og bruge som de vil. Det er mere som “fugle på taget” – penge man forventer at få i kassen frem mod 2030. Råderummet er en slags pejlemærke for, hvor meget man har at gøre godt med, når alle udgifter og indtægter er trukket fra hinanden. Derfor har tallet stor politisk betydning, forklarer økonomiprofessoren Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
