Guld står for stabilitet – men kun hvis det er ægte. Så hvordan kan man identificere falsk guld? Hvad er nogle tricks, som svindlere bruger? Og hvad skal man være opmærksom på ved køb? Lad os tage et kig.
At teste om det er ægte eller ej
Det er vigtigt at være sikker på, at det guld, man køber, rent faktisk er ægte. Der er nogle simple tests, man kan udføre derhjemme. En første indikation kan være en magnettest: Guld er ikke magnetisk. Hvis stykket tiltrækkes af en magnet, er der en stor sandsynlighed for, at det er en falsk. En anden simpel test er at måle densiteten – for eksempel med vand. Man kan se, hvor meget vand guldstykket fortrænger. Rent guld er meget tungt i forhold til dets volumen og har en typisk densitet på omkring 19,3 gram pr. kubikcentimeter. Hvis den beregnede værdi afviger markant, kunne det være et andet metal, der kun er forgyldt.
Selvom enkle tests kan give en første indikation, anbefales det i tvivlstilfælde at besøge en pålidelig edelmetallhandler. Professionelle handlere har præcisionsudstyr som ultralyd, røntgen eller ledningsevne måleinstrumenter, der kan fastslå ægtheden af et guld stykke sikkert – uden at beskadige det.
Afsnit om falskmagerens metoder
Falskmagere anvender stadig mere raffinerede metoder for at narre uvidende købere. Særligt udbredte er guldstykker med en kerne af billige metaller som wolfram, messing eller kobber. Wolfram er særligt snedigt, da det har en næsten identisk densitet som guld. Hvis en sådan kerne overtrækkes med et tyndt lag guld, skabes barer eller mønter, der ser forbløffende ægte ud i vægt og størrelse. Sådanne forfalskninger er svære at opdage og kræver professionelle testmetoder som røntgen, ultralyd eller en præcis densitetsmåling.
En anden populær bedragerimetode er emballagen. Små guldbarer sælges ofte i forseglede blisterpakninger, der er udstyret med påståede certifikater, serienumre og producentlogoer. Falskmagere udnytter dette bevidst: Emballagen ser pålidelig ud, men indholdet kan være forfalsket. Da mange købere undlader at åbne for emballagen af frygt for værditab, forbliver bedrageriet ofte uopdaget.
Sikkerhed ved køb: Sådan beskytter man sig mod bedrageri
Den sikreste beskyttelse mod forfalskninger begynder allerede ved købet. Hvis man får tilbudt guld til usædvanligt lave priser, bør man være ekstra opmærksom. Ægte barer og mønter sælges sjældent under den aktuelle dagskurs – større afvigelser er ofte et advarselssignal.
Også ved køb via auktionshuse eller platforme som eBay bør man udvise forsigtighed. Selvom der er seriøse sælgere derude, udnytter professionelle forfalskere også sådanne markedspladser til at sprede deres varer – ofte med falske certifikater og professionelt designede produktbilleder.
Især kritiske er online-auktions- og salgsplatforme, der reklamerer med aggressiv markedsføring eller tidsbegrænsede tilbud. Her arbejdes der ofte med psykologisk pres for at fremme impulsive købsbeslutninger. En omfattende undersøgelse af sælgerne – f.eks. via anmeldelser, impressum og returpolitik – er afgørende her.
Stiftelsen Warentest anbefaler i en udførlig artikel at købe guld udelukkende hos anerkendte forhandlere – især banker, sparekasser eller etablerede edelmetallforretninger. I deres analyse understreger forbrugerbeskytterne, at private tilbud – f.eks. på online-markedspladser – er forbundet med høje risici. Især ved tilsyneladende gode tilbud er der stor risiko for at falde i fælden med forfalskninger. Hvis man vil være helt sikker, bør man satse på certificerede forhandlere med gennemsigtige leverandørkæder og klare returpolitikker.
