Machtændring i Tyskland: Unionen med deres kanslerkandidat Friedrich Merz har tydeligt vundet forbundsdagsvalget. CDU-lederen har lovet en hurtig regeringsdannelse. Forbundskansler Olaf Scholz erkendte nederlaget for hans SPD. Ifølge prognoser fra ARD og ZDF ligger SPD nu bag AfD på tredjepladsen. Herefter følger De Grønne. Venstrefløjen når over femprocentspærren og er igen repræsenteret i Forbundsdagen. FDP og Bündnis Sahra Wagenknecht (BSW) skal derimod bekymre sig om at komme ind i parlamentet.
Efter prognoserne forbedrer CDU og CSU sig til 28,4 til 28,9 procent (valget i 2021: 24,1 procent). AfD kan næsten fordoble deres resultat til 19,9 til 20,1 procent (10,4 procent). SPD under kansler Olaf Scholz styrter dramatisk ned til deres dårligste forbundsdagsvalgresultat siden 1949 og ender på 16,2 til 16,3 procent (25,7). De Grønne med kanslerkandidat Robert Habeck mister lidt og når 12,4 til 13,0 procent (14,7). Venstrefløjen forbedrer sig markant til 8,5 til 8,8 procent (4,9). FDP halverer deres resultat og ligger på 4,9 til 5,0 procent (11,4). BSW, en afsplittelse af Venstrefløjen, når på deres første forbundsdagsvalg 4,8 til 5,0 procent.
Ifølge ARD og ZDF opnår CDU og CSU 187 til 210 pladser i parlamentet, AfD opnår 131 til 145 pladser. SPD får 106 til 118 mandater, De Grønne 81 til 94, Venstrefløjen 58 til 62 og FDP og BSW hver 0 til 33.
Merz har gode chancer for at blive kansler, men han har brug for partnere til at danne en regering. CDU-lederen har udelukket at gå sammen med AfD, som delvist betragtes som højreradikal. Hvis både Venstrefløjen, FDP og BSW sidder i Forbundsdagen, skal Merz finde to koalitionspartnere. Men trepartikoalitioner er komplicerede, se f.eks. den mislykkede Ampelkoalition.
Det er muligt med en koalition mellem Unionen, SPD og FDP. En alternativ mulighed ville være en alliance mellem Unionen, SPD og De Grønne – dog havde CSU inden valget kraftigt afvist en koalition med De Grønne.
Vinderen af valget, Merz, ønsker at danne en handlekraftig forbundsregering så hurtigt som muligt. „Jeg er klar over ansvaret,‟ sagde han. „Jeg ved, det ikke bliver let.‟ Tyskland kan ikke tillade sig en langvarig regeringsdannelse: „Verden derude venter ikke på os.‟ CSU-topkandidat Alexander Dobrindt sagde, at Unionen vil danne en ny forbundsregering uden De Grønne.
Scholz talte efter de første prognoser om et bittert resultat og et nederlag for hans SPD, som han også tager ansvar for. SPD-generalsekretær Matthias Miersch sagde, at det nu var Unionens tur til at danne regering. Om SPD igen påtager sig regeringsansvar, er åbent: „Der er slet ingen automatik.‟
AfD-leder Alice Weidel talte om et historisk resultat. „Man ville halvere os, det modsatte er sket.‟ AfD er klar til samarbejde med Unionen. „Vores hånd vil altid være strakt ud for at deltage i regeringen for at implementere folkets vilje.‟ Samtidig annoncerede hun: „Vi vil jage de andre for at få dem til at lave fornuftig politik for vores land.‟
Grønne kanslerkandidat Habeck advarede mod opblomstringen af højrepopulismen og lykønskede Merz. Hans parti er også villig til at påtage sig ansvar, sagde han med henblik på regeringsdannelsen.
Venstrefløjens leder og spidskandidat Jan van Aken var begejstret over sit partis præstation. „Venstrefløjen lever,‟ sagde han foran en jublende mængde i Berlin. Medformand Ines Schwerdtner talte om „årets comeback‟ og lovede at være en „brandmur‟ mod højre i de kommende år.
Valgdeltagelsen var med 83 til 84 procent højere end i 2021 (76,4) og nåede ifølge ARD og ZDF det højeste niveau siden genforeningen. 59,2 millioner mennesker var opfordret til at stemme, heraf var godt 42 procent 60 år eller ældre.
Den nye Forbundsdag vil være betydeligt mindre på grund af en reform. Antallet af medlemmer af parlamentet er blevet begrænset til 630 – mere end 100 færre end i dag. Dette betyder, at de såkaldte overhængs- og udligningsmandater fjernes, som hidtil har gjort parlamentet stærkt oppustet. Nu kommer kandidater, der er valgt med førstestemme, kun ind i Forbundsdagen, hvis deres parti også har tilstrækkeligt med andenstemmer.
Valget blev fremskyndet med syv måneder – det er kun sket i 1972, 1983 og 2005. Årsagen er, at Ampel-koalitionen mellem SPD, De Grønne og FDP brød sammen i november. Efter Bundestagens nej til hans tillidsafstemning foreslog Scholz opløsning af parlamentet – hvilket derefter blev beordret af forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier.
Den korte vintervalgkamp var sidst præget af debatten om begrænsning af migrationen. Den konkrete udløser var knivangrebet i Aschaffenburg, hvor en afghaner, der kom som flygtning, havde stukket en to-årig dreng og en 41-årig mand ihjel. Merz krævede derefter, at asylansøgere også skulle afvises ved de tyske grænser – hvilket ifølge De Grønne og SPD ville være imod EU-ret. Merz tiltrak skarp kritik, efter at Unionen i Bundestagen havde fået vedtaget et forslag om migrationspolitik med stemmer fra AfD.
Det andet emne i valgkampen var den svækkede økonomi. Merz har bebudet skattenedsættelser og radikale ændringer i borgerlønnen. Således skal de, der ikke arbejder, men kan arbejde, ikke længere modtage borgerløn. SPD vil lette statslige investeringer gennem en reform af gældsbremsen. Derudover skal staten med en „Made in Germany‟-bonus påtage sig ti procent af omkostningerne ved virksomheders investeringer i maskiner eller køretøjer.
Forsvarsminister Boris Pistorius reagerede skuffet over SPD’s præstation ved forbundsdagsvalget. „Det afgørende er, at vi nøgternt må konstatere: Det er et nedslående, et katastrofalt resultat. Der er ikke noget at skjule,‟ sagde SPD-politikeren. En AfD på 20 procent kan især ikke lade socialdemokraterne være i fred. Det er nu op til Unionens kanslerkandidat Friedrich Merz at gennemføre regeringsopgaven. „Vi har altid været parate til at tale, det er vi. Det handler om ansvar, men det er ikke vores opgave at træffe nogen skridt fremad nu,‟ sagde Pistorius med henblik på mulige koalitionsforhandlinger med CDU/CSU.
Parlamentarisk leder for CDU/CSU-repræsentanterne i Forbundsdagen, Thorsten Frei, sagde efter offentliggørelsen af prognoser, der så Unionen omkring 29 procent, klart, at der er en klar regeringsopgave for Unionens kanslerkandidat Friedrich Merz (CDU). Desuden bemærkede han, at „det ser kompliceret ud, og det tyder på, at fragmenteringen, som vi ser i samfundet, fortsætter i parlamentet.‟ Hvis tallene forbliver sådan, „vil det i hvert fald være en klar opfordring til alle involverede partier om at sætte landets tarv over deres egne interesser.‟ De nuværende udenrigs- og indenrigspolitiske udfordringer er enorme.
Spurgt om De Grønne sagde CDU-politikeren: „På dagen skal man altid se, under hvilke forudsætninger man kan opnå en stabil regering.‟ Det ville være „næsten umuligt‟ at opnå det politiske skifte, som Unionen stræber efter, f.eks. inden for økonomi-, energi- og migrationspolitik, med De Grønne. FDP, hvis indtog i Forbundsdagen stadig er usikkert, ville altid være en koalitionspartner for Unionen. Ellers taler Unionen generelt med alle, der er i midten og kan bidrage til flertalsdannelse.
Den tidligere forbundspræsident Christian Wulff kritiserede Unionens valgkamp. „Polariseringen, som især CDU/CSU gjorde i slutningen af valgkampen, var åbenlyst forkert, fordi kanterne er blevet stærkere,‟ sagde den tidligere CDU-toppolitiker i NDR-tv. „AfD og venstrefløjen vil sandsynligvis sende Friedrich Merz en buket.‟ Venstrefløjen truede for få uger siden med at misse indtog i Forbundsdagen. Ifølge prognoser fik partiet nu mellem 8,5 og 9 procent af stemmerne. Det skyldes også, at Unionen i valgkampen skiftede fokus væk fra emner som økonomi og arbejde og satte fokus på migration. „Det er et AfD-emne, og der har man efter min opfattelse begået store fejl,‟ sagde Wulff.
