Arbejdstid og BNP: Klimaets store syndere
I dag står vi over for en afgørende spørgsmål: Kan vi opnå økonomisk vækst uden at ødelægge vores klima? Ifølge den anerkendte ungarske miljøprofessor og tidligere næstformand i FN’s klimapanel, Diana Ürge-Vorsatz, er svaret et utvetydigt „nej‟. Hendes udtalelse kommer på baggrund af et nyligt publiceret studie i det prestigefyldte tidsskrift The Lancet, hvor hun og en gruppe forskere har dykket ned i den økonomiske postvækst-tankegang.
Dette emne har været genstand for debat siden 1970’erne, men det er i de seneste år taget center stage, da det handler om klodens ressourcer, menneskers velfærd, det gode liv og et klima i krise. Ifølge Diana Ürge-Vorsatz handler det især om BNP, stigende forbrug og behovet for at ændre virksomheders syn på fremskridt.
Post vækst diskussionen
I postvækst-debatten diskuteres teorier som økologisk økonomi, degrowth og cirkulær økonomi, der alle udspringer fra artiklen „Limits to Growth‟ fra 1972. Denne artikel argumenterede for en grænse for, hvor meget vækst vores samfund og klode kan håndtere. Postvækst-teorien går ud på at erstatte BNP-målet med et fokus på menneskers trivsel uden at skade planeten eller klimaet.
I dag er der stadig kontroverser og kritik af postvækst-teorien, men forskningsfeltet er vokset betydeligt de seneste fem år. Fokus er nu på, hvordan teorien kan implementeres i praksis for at skabe en bæredygtig fremtid.
Det stigende forbrug i samfundet er en af hovedårsagerne til klimaforandringer. Diana Ürge-Vorsatz nævner konsekvenser som landbrugsjord, der forsvinder, skovbrande, orkaner og smeltende iskapper. Trods indsats for at reducere CO2-udledninger, fortsætter vores forbrug med at drive udledningerne opad, hvilket skaber en udfordring for klimaet og vores ressourcer.
Studiet om Post vækst
Et litteraturreview med titlen „Post-growth: the science of wellbeing within planetary boundaries‟, ledet af Diana Ürge-Vorsatz, gennemgår fem års forskning inden for postvækst-teorien. Studiet opfordrer til yderligere forskning og peger på behovet for at finde alternative mål for samfundets fremgang.
I dag er BNP stadig det primære mål for økonomisk succes, men det afspejler ikke fuldt ud samfundets trivsel eller ressourceforbrug. Vores trang til konstant forbrug skaber en cyklus af øget udledning og ressourceforbrug, som truer vores klima og planet.
Der er bred enighed blandt forskere om at skrotte BNP som et mål for fremgang og i stedet finde alternative måder at måle samfundets succes. For at tackle klimaforandringer og ulighed er der behov for omfordeling af ressourcer og en reduktion af arbejdstiden for at mindske forbrug og forbedre livskvaliteten.
I en verden, hvor vækst og forbrug definerer vores samfund, er det afgørende at tænke alternativt og handle nu for at skabe en bæredygtig fremtid. Som Diana Ürge-Vorsatz påpeger, er vejen frem ikke nødvendigvis at erstatte BNP’en eller ændre arbejdstiden, men at indføre prissignaler og incitamenter for at ændre adfærd og mindske overforbrug.
