Analyse af USA’s kongetal antyder forestående konflikt
I den seneste økonomiske rapport fra USA er fokus rettet mod det såkaldte „kongetal‟ – antallet af nye job, som er en afgørende indikator for økonomiens sundhedstilstand og centralbankens beslutninger om rentefastsættelse. Med den nuværende politiske turbulens omkring præsident Donald Trump er der ekstra opmærksomhed på, om dette vil have negative konsekvenser for USA’s økonomi.
Trump overrakte økonomien en stærk fremdrift fra sin forgænger Joe Biden, hvilket afspejles i de 151.000 nye job, der blev skabt i februar – den første fulde måned under Trumps præsidentskab. Den vedvarende fremgang i beskæftigelsen, som har strakt sig over de 48 måneder under Biden, tyder på en positiv udvikling i økonomien. Især den private servicesektor har leveret den største jobvækst, hvilket understreger USA’s primære fokus som en serviceøkonomi, trods Trumps industrielle ambitioner.
Nedskæringer i den føderale stat, som iværksættes af Trumps loyale ledsager, Elon Musk, har taget en central plads i den seneste rapport. Musk har allerede reduceret antallet af ansatte i USAID betydeligt, og antallet af offentlige ansatte er steget med 11.000, primært drevet af delstaterne og lokale myndigheder, mens antallet af statsansatte faldt med 6.700 personer.
Blodbadet i den offentlige sektor har skabt en vis tilfredshed blandt dem uden for Washington, der ser det som en nødvendig reduktion af den voksende statslige maskine og skatteregningen, den medfører. Dog undervurderes den betydning, den føderale regering har i mange dele af USA, herunder republikanske valgkredse og delstater med militære anlæg og administrative funktioner.
Nedskæringerne rammer bredt og vil påvirke både offentlige og private ansatte samt økonomien som helhed. Nationalparkerne, som er en betydelig indtægtskilde for mange små samfund, har allerede måttet reducere deres åbningstider på grund af besparelser. Private virksomheder, der leverer services til den føderale stat, oplever kontraktophør og fyringer, mens nedskæringer i forskning og sundhedsprogrammer også vil have en negativ indvirkning på beskæftigelsen.
Trods Trumps popularitet blandt republikanske vælgere og hans vision om økonomisk uafhængighed, er der bekymring om de økonomiske konsekvenser af hans politik. Husholdningernes optimisme er faldet, og industrien forventer prisstigninger og faldende ordreindgange. Servicesektoren viser stadig positive tegn, men handelskrige og nedskæringer har potentiale til at påvirke økonomien negativt.
Centralbanken står over for udfordringer med at balancere inflationsbekymringer og politisk pres fra Trump for at sænke renten. Med faldende aktiemarked og dollarkurs indikerer markedet forventninger om rentenedsættelser, mens centralbanken skal navigere i en kompleks økonomisk situation.
Trump og hans tilhængere må trække betydelig købekraft ud af økonomien for at opnå økonomisk uafhængighed, hvilket kan medføre faldende beskæftigelse og økonomisk nedgang på kort sigt. Beslutninger om nedskæringer og handelspolitik vil have vidtrækkende konsekvenser for jobmarkedet og økonomien som helhed, hvilket kræver omhyggelig overvejelse og strategisk håndtering.
Ulrik Harald Bie, økonomisk redaktør hos Berlingske, opfordrer til opmærksomhed og kritisk vurdering af de økonomiske udfordringer, som USA står overfor, og behovet for at balancere politiske interesser med økonomisk stabilitet.
