Toppøkonomer under angreb fra ukyndigt makkerpar: Kritik af offentligt ansat – »misvisende«
Den danske befolknings aldring har for alvor sat ind. Derfor får vi brug for hele 80.000 flere offentligt ansatte frem mod 2028.
Det vil være langt flere, end vi overhovedet kan skaffe.
Sådan lød det meget opsigtsvækkende i bogen »Danmark går i gråt«, som Rockwool Fonden udsendte tilbage i marts.
Bogen er skrevet af professor i økonomi på Aarhus Universitet, tidligere overvismand Torben M. Andersen og forskningschef hos Rockwool Fondens Forskningsenhed Jan Rose Skaksen.
Men konklusionen fra de to økonomer får nu hårde ord med på vejen fra et lidt ukyndigt makkerpar i form af fagforeningen 3F og den liberale tænketank CEPOS.
Både 3F og CEPOS afviser Rockwool Fondens beregninger, som de mener er behæftet med fejl på flere punkter.
»Det er stærkt misvisende, at Rockwool Fonden siger, at der er behov for 80.000 flere offentligt ansatte om blot tre år som følge af flere ældre. Det svarer omtrent til en vækst i den offentlige beskæftigelse på ti procent,« siger seniorøkonom i CEPOS Niklas Praefke.
Cheføkonom hos 3F Frederik I. Pedersen er lige så kritisk.
»Det er umiddelbart tal, der med flammeskrift peger på enorme udfordringer for både den offentlige og den private sektor, også på relativt kort sigt. Men de opsigtsvækkende konklusioner rammer forbi skiven,« siger Frederik I. Pedersen.
Ser større ud
I bogen bliver det beskrevet, hvordan mere end hver fjerde dansker allerede i dag er over 60 år. Og ser vi frem mod årtusindskiftet, vil næsten fire ud af ti borgere være over 60 år.
Endnu mere afgørende er det dog, at det i det kommende årti er gruppen af danskere over 80 år, der kommer til at vokse meget kraftigt.
De 80 år er helt afgørende, fordi det er i den alder, danskerne for alvor begynder at trække på sundhedssektor og ældrepleje.
I den forbindelse sagde Torben M. Andersen, at vi allerede i 2028 skal op på at have 80.000 flere offentligt ansatte »for at opfylde kravene ved de flere ældre«.
Det store problem er bare, at vores arbejdsstyrke i de kommende år slet ikke vokser nok til, at der kan findes så mange flere offentligt ansatte.
En meget stor del af det større antal offentligt ansatte skal derfor komme fra det private. Både Torben M. Andersen og Jan Rose Skaksen betragter det som meget tvivlsomt, at det kommer til at ske.
Men både 3F og CEPOS fremhæver, at diskussionen om det store antal ekstra offentligt ansatte ikke afspejler, hvor mange flere hænder der reelt vil blive brug for.
Tallet viser derimod, hvor mange vi har råd til at ansætte, hvis regeringen i de kommende år vælger at bruge hele det økonomiske råderum på mere velfærd.
»Deres beregninger viser, hvor meget det offentlige forbrug kan vokse, hvis man bruger alle statens indtægter på offentligt forbrug. De vælger endda at bruge 2023 som udgangspunkt for stigningen, hvilket også får tallet til at se større ud, end det er,« siger Niklas Praefke.
Flere penge til Forsvaret
Han påpeger, at de mange tusinde flere offentligt ansatte vil svare til en stigning på ti procent frem mod 2028, hvilket er ganske voldsomt.
Frederik I. Pedersen fremhæver, at man skal passe meget på med at konkludere, at den private beskæftigelse skal falde fremover, fordi der bliver brug for flere i ældreplejen og sundhedssektoren.
Det begrunder han blandt andet med, at regeringens tal viser, at antallet af offentligt ansatte i 2024 og i år vokser langt mindre end det, Rockwool Fondens beregninger viser.
Antallet af offentligt ansatte vokser slet ikke så meget, som det bliver forudset i bogen »Danmark går i gråt«, fremhæver cheføkonom i 3F Frederik I. Pedersen. Sidste år kom der lige over 5.600 flere offentligt ansatte, og i år regner regeringen kun med 3.000 flere.
Ser vi helt frem mod 2030 påpeger han samtidig, at en stor del af det øgede råderum de næste år skal bruges til at opruste Forsvaret med.
»Det er primært materiel, som intet har med velfærd og ældre at gøre,« siger Frederik I. Pedersen.
Han påpeger dermed, at de penge, som skal bruges til Forsvaret, ikke kan bruges til at ansætte flere inden for ældreplejen.
Råderum bruges til offentligt forbrug
De mange tusinde ekstra offentligt ansatte skal også ses i lyset af beregninger, som Berlingske har lavet på baggrund af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.
De viser, at der i januar i år i alt var 653.000 offentligt ansatte i kommuner og regioner. Heraf var lige under en tredjedel ansat inden for ældreplejen og sundhedssektoren. Det, som ofte bliver betegnet som varme hænder.
Forskningschef i Rockwool Fonden Jan Rose Skaksen understreger, at de mange tusinder ekstra offentligt ansatte ikke kun er resultatet af, at der kommer flere ældre, der skal passes.
De skyldes også, at regeringen sandsynligvis vil bruge de penge, der er i »kassen« i det finanspolitiske råderum, til nye politiske initiativer frem mod 2030. Med andre ord til at udvikle og forberede den offentlige service.
»Der er tale om en modelberegning, hvor den afgørende forudsætning er, at den måde, vi tidligere har opført os på, også er det, vi vil gøre i fremtiden. Vi ved erfaringsmæssigt, at råderummet især vil blive brugt til øget offentligt forbrug. Det er det, der tidligere er sket,« siger Jan Rose Skaksen og fortsætter:
»Det er rigtigt nok, at når man ser på råderummet frem til 2030, kan man vælge at bruge det på en anden måde, og så vil beregningerne se ud på en anden måde. Beregningerne bygger på, at alle pengene vil blive brugt til offentligt forbrug, men hvis du bruger pengene til skattelettelser, vil det se ud på en anden måde,« siger Jan Rose Skaksen.
Han understreger, at mange flere danskere over 80 år vil kræve, at der kommer flere offentligt ansatte, men økonomerne har ikke regnet på, hvor meget det præcist vil kræve.
»Det præcise antal, der bliver behov for i den offentlige sektor, afhænger af, hvordan økonomien udvikler sig i de kommende år, og politiske prioriteringer,« bliver det understreget på Rockwool Fondens website.
