Donald Trumps vild trussel om at lægge 50 procent told på europæiske varer, hvis ikke der kommer skred i de igangværende handelsforhandlinger mellem EU og USA, kommer cirka midt i den 90 dage lange udskydelse af den amerikanske gengældelsestold, som Trump annoncerede 9. april. Det er svært at se bort fra, at Trumps dramatiske trussel også lander præcis samme dag, som USAs handelsrepræsentant, Jamieson Greer, og EUs handelskommissær, Maroš Šefčovič, skal forhandle via et telefonopkald. USA ønsker, at EU uden at stille krav om amerikanske modydelser ensidigt skal give indrømmelser i handelspolitikken, mens EUs position er, at EU og USA samtidig skal komme hinanden i møde og give gensidige indrømmelser. Der er grundlæggende problemer i forholdet mellem USA og EU. Helt grundlæggende. Når Trump i dag gentager sin påstand om, at USA har et handelsunderskud over for EU på 250 milliarder dollar, så er det ikke retvisende. Hvis man spørger den amerikanske statistik, var underskuddet i dollar på 235 milliarder alene på varer sidste år. Ifølge EUs tal er underskuddet på 157 milliarder euro. Valutakursen er 1,13 mellem dollaren og euroen, så det reducerer eller øger i bedste fald underskuddet med blot 13 procent. Men det er ikke det værste. Trump glemmer 100 milliarder dollar Trump henviser igen og igen til handelsunderskuddet i varer, men glemmer altid at nævne USAs overskud på over 100 milliarder dollar eller euro på handlen med tjenesteydelser. USA dominerer med sine techgiganter, sine streamingtjenester, sine fastfoodkæder og alle de amerikanske varer produceret på licens i Europa på rigtig mange områder – tag bare Coca-Cola og Pepsi. Underskuddet mellem USA og EU kan med andre ord være så lavt som 50 milliarder euro eller i hvert fald kun halvt så stort, som Trump påstår. Ja, så er det faktisk svært at se et problem, når man ser på USAs enorme overforbrug. EU afviser totalt at ville acceptere USA gengældelsestold, herunder også Trumps såkaldte basistold på ti procent. Basistolden vil svare til en mere end seksdobling af toldsatserne mellem USA og EU i forhold til før udbruddet af Trumps handelskrig mod verden. Fordi der allerede var gennemsnitlige toldsatser på cirka 20 procent mellem Kina og USA, ville der således procentuelt være tale om væsentligt mindre amerikansk-kinesiske toldstigninger, hvis Trump holder fast i en gengældelsestold på 34 procent over for Kina. Biler, medicin, våben og film Op til mødet fredag spillede EU ifølge mediet Politico ud med at give indrømmelser i forhold til øget energiimport, øget samarbejde om 5G- og 6G-mobilnetværk, ligesom EU vil indgå i et strategisk samarbejde med USA i forhold til stål, aluminium, computerchip og biler. Biler er en af de største eksportvarer til USA efter medicin og medicinaludstyr. Den amerikanske militæreksport er så steget markant i de seneste år i lyset af krigen i Ukraine og den europæiske oprustning. USA er vred over, at EU ikke tilbyder indrømmelser i forhold til den digitale skat. Det er i grunden overraskende, for den digitale skat er en skat på service og ikke på en fysisk varer. Trump er i et opslag på sit sociale medie Truth Social også på krigsstien over for EUs momssatser og skattesagerne mod amerikanske virksomheder. Det sidste er igen en henvisning til bøderne, som har ramt de amerikanske techgiganter, senest en bøde på 800 millioner til Facebook for at bryde de europæiske konkurrenceregler. USA kalder bøderne for en told. Igen er der tale om service, ikke en fysisk vare. Det er kun få dage siden, at Trump selv foreslog en filmtold på udenlandske film. Udspillet giver ikke nogen mening, men er også en toldsats på et område, hvor USA har et stort globalt handelsoverskud. Ingen kan finde ud af, hvordan USA i praksis vil indføre en filmtold, uden at det bliver en skat på de amerikanske streaminggiganter, som dominerer kloden. Besindig minister fløj til Schweiz EUs erklærede mål i forhandlingerne er at fjerne al told mellem USA og EU. Og EU har gjort klart, at hvis Trump fastholder til sin basis- og gengældelsestold, så vil EU selv gøre gengæld. Det er i virkeligheden den hårde kerne i handelskonflikten mellem USA og EU. Med truslerne fra Trump er det umiddelbart svært at se en løsning på handelskonflikten mellem EU og USA på den korte bane. Men alt, hvad Trump siger, skal omvendt tages med et gran salt. Det er Trumps handlinger, man skal dømme, ikke hans ord. Da handelssituationen mellem USA og Kina kom ud af kontrol, endte det med, at Trumps mere besindige finansminister, Scott Bessent, fløj til Schweiz og indgik en aftale med Kina. Man kan sagtens se et parallelt forløb her. Problemet er, at Trump ikke anerkender den store amerikanske serviceeksport til Europa. Det er alt for tidligt at slå fast, at der udbryder en tilsvarende voldsom og eskalerende handelskrig mellem EU og USA ligesom den foreløbigt afsluttede handelskrig mellem USA og Kina. Forløbet af en sådan handelskrig vil under alle omstændigheder blive meget anderledes. Europas største eksportvarer til USA er medicin, medicinalvarer samt biler, mens USA især eksporterer energi, medicin, motorer og fly til Europa. Oveni kommer den enorme servicehandel. Der er med andre ord langt flere færdigproducerede varer, hvor underleverancer og udflyttet produktion spiller en langt større rolle i USAs handel med Kina. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator Følg udviklingen i livebloggen om handelskrigen.
