Spørger man Trump-administrationen selv, afvises det pure, at der tales med to tunger. Alligevel synes det at være tilfældet. For det er øjensynligt ikke ligegyldigt, hvem der hvisker præsidenten i øret. På »befrielsesdagen« var der ingen grænser for – måtte man forstå – hvor hårdt USA ville banke omverdenen på plads med straftold, der skulle gøre ende på års uretfærdigheder. Siden er flere af truslerne sat på hold, og der forhandles tilsyneladende mindelige løsninger mellem den fremturende administration og den uforstående omverden. En retræte foranlediget af en overhængende risiko for et økonomisk kollaps, og som er blevet synonym med en magtkamp mellem to mænd. Den ideologiske handelsrådgiver Peter Navarro og den mere pragmatiske finansminister Scott Bessent. Senest torsdag fortalte sidstnævnte, at han forventer en deeskalering af konflikten med hovedfjenden Kina. Det fremstår næsten utænkeligt, at den udmelding kunne være kommet fra den Harvard-uddannede økonom Navarro, hvis forhold til protektionisme og straftold, kan betragtes som et livsprojekt. For han er hovedarkitekten bag den handelskrig, USA fører mod resten af verden, men som den tidligere kapitalforvalter Bessent nu snitter til og gør mere spiselig for statsledere, investorer og de amerikanske vælgere. »Man har lige nu to personer, som trækker Trump i hver sin retning – og som jeg ser det, er Bessent ved at få overhånden,« siger Helge Pedersen, der er cheføkonom i Nordea. Mens katten er ude En seance i Det Ovale Kontor en onsdag i april afslørede, hvad der er på spil. For en kombination af aktiekurser i frit fald, en svækket dollarkurs og en potentielt ødelæggende udvikling på markedet for statsobligationer begyndte at så tvivl om USAs rolle som en sikker finansiel havn. Særligt obligationsmarkedet har historisk disciplineret amerikanske politikere, når investorerne sender renten op, fordi de mener, at den førte politik er uansvarlig. Det var igen tilfældet, og Trump vil ikke udstille økonomisk svaghed, lyder vurderingen fra Helge Pedersen. Markedernes reaktion på toldplanen afkrævede derfor, at Trumps fremfærd måtte sættes på pause. Det mente Scott Bessent og handelsminister Howard Lutnick i hvert fald ifølge The Wall Street Journal. Der var dog én forhindring, der stod i vejen for Bessent og Lutnicks forehavende. Peter Navarro. Han fløj som en høg over præsidents kontor – klar til at slå ned og forsvare kollisionskursen, og at straftold er midlet til at opnå målet. Selvom markederne og omverdenen måtte mene noget andet. Den onsdag morgen skulle Navarro dog til møde med toprådgiveren Kevin Hasset i en anden fløj af Det Hvide Hus – og så slog Bessent og Lutnick til. Trump underskrev et dekret og annoncerede nyheden om – hvad der ifølge ham var – en toldpause på sit medie Truth Social. Imens stod de to pragmatikere og så på. Kilder med kendskab til forløbet fortæller til The Wall Street Journal, at pressesekretær Karoline Leavitt stod klar til at annoncere udfaldet af den angivelig koordinerede indsats foran pressen. Efter sit møde skulle Peter Navarro selv have været på tv, men måtte vende om foran de ventende kameraer, da han modtog den for ham overraskende nyhed. Det skriver Daily Mail ligeledes. Fælles for Lutnick, Bessent og Navarro er, at de alle benægter mediernes udlægning og afviser trakasserier og uenighed. Sidstnævnte mener, at det er et udtryk for, at nogen »forsøger at splitte handelsholdet«. Vælger sine ord med omhu »Holdet« har dog modstridende interesser, og der har altid været interne spændinger om handelspolitikken. Det fortæller Edward Ashbee, der er lektor ved Institut for International Økonomi, Politik og Business på CBS. For mens Navarro er på ideologisk korstog, sidder Scott Bessent som finansminister på pengekassen og ser, hvad den førte politik koster de amerikanske vælgere. »På den ene hånd har du dem, der som Bessent ser straftold som et instrument til at få indrømmelser fra andre nationer og få dem til at demontere det, amerikanerne ser som handelsbarriere,« siger Edward Ashbee og uddyber: »Hvis vi så ser på Navarro, argumenterer man for, at protektionisme er den eneste måde for USA at beskytte sine egne interesser. Det er tanken om det, man kan kalde et fort-Amerika.« Edward Ashbee peger på, at protektionismetankegangen går helt tilbage til Alexander Hamilton. En af de såkaldte »Founding Fathers«, der hyldes og i amerikansk optik har defineret USA, hvilket giver ideologen Navarro medvind. »Der er spændinger, og folk som Bessent vælger deres ord med omhu, for Trump bliver stødt meget nemt,« siger Edward Ashbee. Det betyder, at alle i administrationen officielt bakker op om handelskrigen og tilslutter sig straftolden, men fremstiller det forskelligt. Selvom straftold grundlæggende kolliderer med den højt besungne frihandel, påpeger han. Og det er her, Bessent adskiller sig fra Navarro som en moderat fortaler for netop frihandel. Men hvem er de to herrer, der sidder på hver sin side af præsidentens skuldre? En uortodoks straffefange Skal man tro Donald Trumps ord er 75-årige Peter Navarro »en god patriot« og »en hård negl«. Økonomen er desuden en af hovedkræfterne bag Trumps omdiskuterede kørerplan for sin præsidentperiode: »Project 2025«. Også under Trumps første embedsperiode var han en toneangivende figur i kampen mod Kina og et billede på de uortodokse embedsmænd, der dengang trådte ind i Det Hvide Hus. Særligt Navarros bog fra 2012, »Death by China«, der beskriver, hvor store problemer den amerikanske middelklasse har fået som konsekvens af den massive udflytning af amerikanske arbejdspladser, har cementeret, at han og Trump er en del af det samme ideologiske fællesskab. Amerika mod Kina, som truer USAs status og selvforståelse som stormagt og den akse, hvorom verdensordenen drejer. Samtidig blev Navarro den første højtstående embedsmand, der måtte bøde for forsøget på at omstøde resultatet af præsidentvalget i 2020. Efter at have nægtet at efterkomme en stævning fra det udvalg i Kongressen, der undersøgte stormløbet 6. januar 2021, måtte han afsone fire måneder i et fængsel i Miami. På et en parkeringsplads, flankeret af et pizzeria og en pantelåner satte Navarro, samme dag som han påbegyndte sin afsoning, ord på det ifølge ham »uhørte angreb«. Han bedyrede, at han var offer for et system, som ville bruge samme juridiske taktikker mod Trump. »Jeg er rasende. Det er, hvad jeg føler lige nu,« sagde han. Angivelig skulle Donald Trump efterfølgende have sagt, at Navarro gik i fængsel i hans sted. En almindelig republikaner På den anden side af magtkampen i Trump-administrationen står den mindre lurvede 63-årige kapitalforvalter Scott Bessent. »Han har et helt anderledes pragmatisk syn på, hvordan man skal have en økonomi til at køre – han er meget mindre doktrinær,« siger Helge Pedersen. Og det gør ham anderledes end andre medlemmer af Trumps kabinet. »Bessent er en figur, som nemt kunne være en del af en almindelig republikansk administration. Og dermed tale for frihandel. På nuværende tidspunkt er han dog nødt til at føje Trump, fordi magten i den amerikanske administration er så centraliseret omkring præsidenten,« siger Edward Ashbee. Man skal dog ikke tro, at Bessent leder en decideret intern opposition eller fraktion i administrationen. »Det kan ikke ske på grund af trumpismens natur,« understreger han og bakkes op af Helge Pedersen. »Han bliver nødt til som finansminister at støtte op omkring regeringens overordnede politik, og det gør han også, må man sige. Men han er den, der advokerer mest for en opblødning,« siger han. Trump er dog kendt for at lade magten gå på runde, og den forbliver sjældent samme sted i længere tid ad gangen, understreges det. De økonomiske konsekvenser af Navarros toldkorstog taler dog for, at Bessent kommer til at tegne Trumps handelspolitik lidt endnu. »Der er mange ting i økonomien lige nu, der går imod Trump, og derfor tror jeg, at det bliver den holdning Bessent står for, som bliver mere dominerende fremadrettet,« siger Helge Pedersen og peger foruden på den daværende aktie- og obligationsuro på en dalende amerikansk forbrugertillid. Samtidig vil handelsaftaler kunne fremstilles som en sejr for Trump, lyder det fra Helge Pedersen, der flere gange over for Berlingske har vurderet, at straftolden skal ses som et udspil til forhandling. Det bliver dog ikke nødvendigvis kun Bessent, som Trump fremover vil lytte til, lyder vurderingen fra Edward Ashbee. »Det kommer an på, hvad ugedag det er, og hvad klokken er. Magten vil altid gå frem og tilbage. Dels på grund af Trumps personlighed, og dels fordi vi taler om populisme, hvilket i sin natur er ustabilt.« )
